• Bestyrelsen
  • Repræsentantskab
    • Repræsentantskab 2019-20
    • Formands årsberetning 2019
    • Referat 2019
    • Repræsentantskabsmøde 2020
  • Lokaler
  • Basar
  • Kontakt

Formandens årsberetning 2019











Ikast Kirkecenters repræsentantskabsmøde

Formandsberetning 2019


I 1938 ville man i USA undersøge hvad der gør at mennesker føler glæde og har haft et godt liv. Over 700 drenge har været med i undersøgelsen. Som unge havde de drømme og ønsker. Gennem livet ændres deres syn på hvad der var vigtig og efter 75 års undersøgelse var overskriften for et godt liv. Del dit liv med andre. Ensomhed forstærker smerten. Den smerte vi vil opleve gennem livet er svær at komme af med, hvis vi ikke har nogen omkring os, nogen at dele smerten med. Eller glæden. Glæden er større når den kan deles med andre. Ikast Kirkecenter runder snart 40 år som vores ”mødelokale”. Den 19. august 2019 er det 40 år siden huset her blev taget i brug. Vi tror på at det vi deler med hinanden, har stor betydning for os. Så både biblens budskab og undersøgelsen fra 1938 kommer med samme svar. Del dit liv med andre, og del glæden ved livet. Et vigtigt budskab i 2019 hvor mange har svært ved at komme ud og mødes med andre. Men her ønsker vi at møde mennesker og dele livet. Ikast Kirkecenter har fået udført flere store opgaver de sidste år, og derfor har vi i år holdt igen med nye forbedringer. Bestyrelsen har haft et mål om at betale de 200.000 kr. tilbage som KFUM og KFUK i Ikast havde lånt os. Det mål lykkedes. At det kunne lade sig gøre skyldes, et rigtig flot overskud fra vores basar, og samtidig at vi blev forskånet for store uforudsete udgifter. Bestyrelsen har derfor heller ikke haft så travlt som de foregående år. Jens Peter Garne blev valgt ind i bestyrelsen sidste år, men har haft ”orlov” fra bestyrelsen mens han var udsendt som feltpræst, og imens har resten af bestyrelsen klaret opgaverne hen over året. Sommeren sidste år, gav god mulighed for at få malet udvendigt træværk, både på Lollandsgade og her på kirkecentret, da vejret var stabil tørt i lang tid. Den nederste lejlighed på Lollandsgade var blevet sat lidt i stand lige før sidste års repræsentantskabsmøde og det løb på i godt 50.000 kr. selv om vi holdt os fra større forbedringer. Også rygningen på Ansgarsalen er blevet lagt om, da den ikke lå helt rigtig. Og liften der kunne nå derop, var ikke helt billig, så det blev til en udgift på 11.000 kr. Bestyrelsen har arbejdet med et langtidsbudget, for at kunne få et overblik over mulighederne for at få udført forbedringer inde og ude. Vi ved vi har nogle store udvendige vedligeholdelsesudgifter som vi ikke kan blive ved med at udsætte. Jeg vil lige vise jer et par billeder af vores kommende projekter. Det er ikke så let at beslutte om vi først skal bruge vores penge til nødvendige udvendige opgaver, eller om vi først skal bruge dem på et køkken, tæpper og maling. Samtidig ved vi ikke om huset på Lollandsgade pludselig kræver at vi ændrer på rækkefølgen, fordi gulvet bryder sammen. Vi ved der kommer en dag hvor der skal bruges mange penge derover, hvis huset skal kunne lejes ud. Det er svært at findes en løsning hvor vi kan få penge til det hele, at vi kan se ting der snart skal laves, men som vi først kan udføre om 10 – 15 år er ikke godt. Kirkecentret har en god økonomi, men vores penge er bundet i mursten. Økonomi og budget komme vi tilbage til senere på aftenen. Lodseddelsalg og basar var igen i 2018 festdage hvor der er stor aktivitet og rigtig mange mennesker i gang overalt. Vi mærker måske lidt at loppemarkedet er flyttet over på Facebook, så ikke så mange gode ting kommer gennem vores kælder, men stadig helt utroligt hvad der sælges for disse dage. Jeg overraskes stadig over hvor meget der bliver solgt for. Det må være dygtige sælgere med erfaring der forstår at sælge. Folk forventer at når de kommer til basar i Ikast Kirkecenter så skal det være som det plejer, smørrebrød, lagkage, trængsel, tombola, vafler, børneland, dekorationer, ja jeg kan blive ved. Men lidt fornyelse er godt, og over tid kommer der nye ideer og langsomt bliver det også en tradition. Stor tak til alle der bidrager til basaren på mange forskellige måder. Hver en lille ide, ting eller handel er med til at vi kunne slutte af med et samlet overskud på 229.000 kr. Hvor er det flot, og hvor betyder det meget for driften af vores Kirkecenter. Her skal også lyder en stor tak til dig, Lise-Lotte, at du vil løfte opgaven som basarleder på bedste vis. Du har overblik og tænker basar hele året rundt. Tak for det. Man kan ikke sige basar uden også at takke dig Bente. Der ligger mange opgaver hos dig, både før men bestemt også på de 2 dage. Men også tak til dig for din omhyggelighed og evne til at vi alle kan komme og bruge disse lokaler, som altid er klar til de næste. Jeg vil også i dag sige tak til vores trofaste pedelteam som igen har stået for vedligehold at vores udenom arealer. I gør det bare så godt. Stor tak til jer, Albert og Bjarne. Og tak til vores fingernemme pedel, Jens Peter K. Du sparer os for mange udgifter, og du gør Bentes dag meget bedre, når du kommer på besøg. Også tak til bestyrelsen for et år hvor vi ikke har set hinanden så ofte som de sidste par år, men vi har givet os tid til at tænke fremad. Og vi er slet ikke færdige med det. Og derfor, Rigmor og Richard I ønsker at træde ud af bestyrelsen. Det var ellers ikke planen, at det var jeres tur. Vi har jo ikke fået nyt køkken til Ansgarsalen som jeg ved I ønsker jer meget. Vi vil i bestyrelsen komme til at savne jer. I har begge været med når der har være svære beslutninger, men også når vi sammen har kunne se, at det vi har sat i gang, blev godt. Richard, tak for de år du har givet til kirkecentret og bestyrelsesarbejdet. Vi håber du engang vender tilbage, for du har stor viden om meget, som kirkecentret har haft stor glæde af. Og Rigmor, tak også til dig for din store indsats i bestyrelsen. Vi vil savne din latter. Selv om du ofte har sagt at det ved du ikke meget om, så har du bare været en vigtig brik i vores beslutninger. Du har måtte høre på os mænd som tænker på vores måde, og derfor kommer vi da til at savne dine input. Men der er jo valg til bestyrelsen hvert år, så vi vil til jer sige tak for nu, og på gensyn. Og til slut vil vi gerne at I alle herfra tager en tak med tilbage til afdelinger. Tak fordi i passer på Ikast Kirkecenter. Simon Simonsen .
, .